20/06/2018

Strategi- & Analysebureau

Som integreret bureau leverer Mindshare strategisk rådgivning på tværs af alle discipliner inden for markedsføring. Analyse og indsigt er altid udgangspunktet i vores rådgivning. Og vores rådgivning er altid tænkt ind i en større sammenhæng med forståelse for vores kunders forretning.

I en stadig mere kompleks virkelighed tager vi ansvar for, at vores kunder forbliver på linje med den fastlagte strategiske rejse og hjælper til at flytte kundens forretning i den rigtige retning hurtigere end konkurrenterne. Det gør vi ud fra en dyb forståelse for markedet, brandet og forbrugerne. Både som de ser ud i dag og med øje for de kulturelle trends, der vil præge forbrugerne og kategorien i nær fremtid.

Vi ved hvad der skaber effekt, og vi guider vores kunder til at få succes på tværs af hele kunderejsen. Vi tager implikationerne af vores analyser og indsigt ind i en kontekst, hvor det kan implementeres i praksis.

Mindshare Acceleration Program

Vi lever i en teknologisk drevet tid, hvor alt omkring os bevæger og udvikler sig hurtigere end nogensinde. Grænsen mellem medier og oplevelser, underholdning og shopping flyder sammen. Derfor må vi nedbryde de traditionelle siloer inden for markedsføring og i stedet arbejde med en integreret tilgang.

At være adaptiv er ikke længere en fordel men et vilkår. For at være foran konkurrenterne, må virksomheder konstant arbejde med at transformere deres forretning. Succes afhænger af at sætte turbo på den rejse for at skabe forspring til konkurrenterne.

Gennem Mindshares Acceleration Program arbejder vi efter en proces, der hjælper os med at accelerere transformation og vækst for vores kunder. Det lyder måske komplekst, men for os er det ret enkelt. I virkeligheden handler det om at kende sin nuværende situation samt at definere en ønsket situation for virksomheden. Herefter identificerer vi de rette skridt på vejen og måler alle indsatser nøje op imod den ønskede rejse.

Indsigt og strategisk retning som en del af en integreret løsning

I Strategi & Analyse arbejder vi efter fire grundlæggende principper.

  • Staying on strategy: Vi sikrer, at der sættes en ambitiøs strategisk retning og tager ansvar for, at brief såvel som indsats er på linje med kundens strategiske rejse
  • Understanding people: Vi forstår menneskers adfærd og mentalitet, og hvordan det spiller sammen med forbrug og medier
  • Striving for impact: Vi har fokus på effekten af markedsføring og arbejder ud fra referencer til evidens og kendte principper for, hvad der skaber impact
  • Adding provocation: Vi tilskynder acceleration gennem positiv provokation og stiller nysgerrige spørgsmål for at skubbe vores kunder mod nye muligheder og facilitere anderledes idéer

Måske har vi allerede det svar, du leder efter?

Vi har et center af allerede tilgængelig viden, som vi laver analyser og anbefalinger ud fra. Vi gennemfører selv flere tilbagevendende undersøgelser og abonnerer på markedsundersøgelser, branchedatabaser og trendressourcer. Vores viden spænder bredt inden for fire overordnede områder:

Klassiske analyser skræddersyet til kundens behov

Vi tilvejebringer og formidler viden, som understøtter forretningsmæssige beslutninger, der skaber værdi. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde en lang række analyser, som du også finder hos et traditionelt analysebureau; fra klassisk markedsanalyse og kommunikationstest til økonomisk modellering og avancerede attribueringsstudier. Vi har solid erfaring med at løse kvantitative såvel som kvalitative analyseopgaver.

  • Vi indkøber samlet mere end 250.000 interviews om året
  • Vi afdækker mærkeposition af mere end 500 forskellige mærker hvert år
  • Vi måler kommunikationseffekten af minimum 250 kampagner hvert år
  • Vi gennemfører mere end 50 salgs- og brandmodelleringsprojekter om året

Vores konsulenter er uafhængige rådgivere, som skræddersyr analysetype og metode til hvert projekt. Vi er blandt de største analysekøbere på markedet, som trækker på koncernforbundne selskaber, udvalgte samarbejdspartnere og faste leverandører til at skræddersy løsninger af høj kvalitet til en attraktiv pris.

Vores erfarne konsulenter fortolker og perspektiverer naturligvis analyseresultaterne både skriftligt og i en personlig præsentation. Dette omfatter også interne workshops, hvor data fortolkes og forankres bredt i organisationen, ligesom der er mulighed for integration af data med kundens egne systemer samt vores unikke dashboard-løsninger.

Kan vi hjælpe?

Står du med en analyseopgave eller strategisk udfordring, som du ønsker sparring til? Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Arnt Gustafsson, Director Strategy & Analysis E-mail: [email protected]

Mindshare Denmark
    Mindshare Denmark