19/01/2021

Royal Auping Scandinavia vælger bureau

Efter 10 år hos Mindshare ønskede Royal Auping Scandinavia at afsøge markedet for et nyt bureau og udskrev derfor en nordisk bureaukonkurrence. Auping valgte at fortsætte og udvide samarbejdet med Mindshare.

Det er efterhånden sjældent, at bureaubranchen oplever kunderelationer på mere end 10 år. Ikke desto mindre er det forholdet mellem premium sengeproducenten Royal Auping og det integrerede bureau Mindshare. Derfor kom det som en ærgrelse, men ikke som en overraskelse, for Mindshare, da Auping i november 2020 ønskede at afsøge markedet for et nyt bureau-setup. Mindshare valgte at deltage i udbuddet, da samarbejdet med Auping har været engageret og effektfuldt.

En række medie- og kreative bureauer blev inviteret til at byde på opgaven. Hovedformålet var at ryste posen og se bureauernes medie- og brandingtilgang af Auping overfor de danske forbrugere. Selve valget af bureau skete indenfor en række forudbestemt kriterier, hvor Mindshare udfyldte alle Aupings primære krav.

Især vægtede teknisk og strategisk ekspertise indenfor websitemigraring og SEO, samt digital markedsføring højt, da Auping i 2021 står overfor en større lancering af et nyt webunivers. Den kreative approach til branding af Auping og evnen til at tænke ud af boksen, samt solid forreningsviden og analyseegenskaber havde ligeledes en vigtig betydning for valget af bureau.

”Det var essentielt for os at finde et bureau, der forstår vores position i markedet, og som har en strategisk forståelse for, hvor vi er på vej hen. Vi ledte efter en uvillig sparringspartner, som kunne udfordre os i vores nuværende medievalg og har evnen til at løfte vores synlighed og kendskab. Det var således vigtigt for os, at bureauet kunne arbejde integreret i forhold til branding, produktion og medieindkøb - og på tværs alle medieplatforme. Mindshare viste et stort engagement i at løse opgaven troværdigt og transparent. De viste en seriøsitet og ekspertise, som var svært at takke nej til. Vi føler os meget prioriteret i vores fornyet samarbejde med Mindshare” siger Kim Elmer Nielsen, direktør for Royal Auping Scandinavia.

”Vi er meget glade for, at Auping bliver hos os, da de har været en del af Mindshare i 10 år, hvilket svarer til halvdelen af bureauets levetid. Det er jo naturligt, at der kan komme metaltræthed med årene. Derfor er Aupings valg et klap på skulderen. Vi kan med andre ord forny os, udfordre og levere høj kvalitet efter 10 år. Det udvidede samarbejde med Auping cementerer også Mindshares position som et fuldt integreret bureau, der kan håndtere alle led indenfor markedsføring og kommunikation”, siger Martin Ove Rasmussen, CEO for Mindshare Danmark.

Udviklingen af Aupings positioneringskampagne er allerede i gang og forventes at blive lanceret i løbet af 2021.

For yderligere information:

Royal Auping Scandinavia

Gry Kaa Rosengren

PR & Communications Manager

M: +45 53 77 65 00

E: [email protected]

Mindshare

Martin Ove Rasmussen

CEO

M: +45 31674410

E:  [email protected]

Om Royal Auping Scandinavia

Hos Auping er vores overbevisning, at en frisk og veludhvilet verden er en smukkere verden. Det er derfor vores mission at kunne levere produkter, der sikrer, at alle - uanset behov- kan få en god nattesøvn. Vi fokuserer på komfort og innovation uden at gå på kompromis med kvalitet og design. Og udvikler og producerer bæredygtige senge og madrasser med opmærksomhed på miljøet og fremtiden. For et udhvilet og bedre liv for alle.

Auping er et premium brand specialiseret i udvikling og produktion af designsenge, sengebunde, sengetøj og zoneinddelte madrasser med indbygget topmadras. Aupings kendetegn er den ventilerende spiralnetbund med over 10.000 støttepunkter og 80 pct. luftgennemstrømning.

Auping har hovedkontor og bæredygtig produktion i Holland, hvor Auping også er markedsleder. Royal Auping Scandinavia servicerer over 130 forhandlere i Danmark, Norge, Sverige, Island og på Færøerne.

Mindshare Denmark
    Mindshare Denmark